Nokia N81 - Yderligere sikkerhedsoplysninger

background image

Yderligere sikkerhedsoplysninger

137

Yderligere sikkerhedsoplysninger

Små børn

Enheden og ekstraudstyret kan indeholde små dele.
Opbevar dem utilgængeligt for små børn.

Driftsomgivelser

Denne enhed overholder reglerne vedrørende radiofrekvens,
såfremt den bruges i normal position i nærheden af øret eller
placeres mindst 2,2 centimeter (7/8 tommer) fra kroppen.
Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske,
bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske
genstande, og produktet skal være placeret i den ovennævnte
afstand fra kroppen.

Denne enhed kræver en kvalitetsforbindelse til netværket for
at kunne overføre datafiler eller beskeder. I nogle tilfælde kan
overførslen af datafiler eller beskeder være forsinket, indtil
en sådan forbindelse er tilgængelig. Sørg for, at ovenstående
instruktioner om afstand overholdes, indtil overførslen
er fuldført.

Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer
kan tiltrækkes af enheden. Placer ikke kreditkort eller andre
magnetiske lagringsmedier i nærheden af enheden, da de
oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.

Hospitalsudstyr

Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, herunder trådløse
telefoner, kan virke forstyrrende på hospitalsudstyr, der ikke er
tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten af
hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er tilstrækkeligt
beskyttet mod ekstern radiofrekvensenergi, eller hvis du har
andre spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og
plejeinstitutioner, hvor det er påbudt ved skiltning.
På hospitaler og plejeinstitutioner anvendes der muligvis
hospitalsudstyr, som er følsomt over for ekstern
radiofrekvensenergi.

Implanteret medicinsk udstyr

Producenter af medicinsk udstyr anbefaler, at der holdes
en minimumsafstand på 15,3 centimeter mellem en trådløs
enhed og en implanteret medicinsk enhed, som f.eks. en
pacemaker eller en implanteret kardiografisk defibrillator,
således at eventuel interferens med den medicinske enhed
undgås. Personer, der bærer sådanne enheder bør:

Altid sørge for at holde enheden på en afstand af mindst
15,3 centimeter (6 tommer) fra den medicinske enhed,
når den trådløse enhed er tændt.

Ikke bære den trådløse enhed i en brystlomme.

Holde enheden ved øret i den side, der er modsat den
medicinske enhed, for at mindske risikoen for interferens.

background image

Yderligere sikkerhedsoplysninger

138

Slukke den trådløse enhed øjeblikkeligt, hvis der er grund
til at formode, at der er opstået interferens.

Læse og forstå instruktionerne fra producenten af den
implanterede medicinske enhed.

Hvis du har spørgsmål om brug af din trådløse enhed sammen
med en implanteret medicinsk enhed, skal du kontakte
din læge.

Høreapparater

Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer
høreapparater. Hvis der opstår interferens, skal du kontakte
din tjenesteudbyder.

Køretøjer

Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske
systemer, der ikke er installeret korrekt eller ikke er
tilstrækkeligt beskyttet, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri
bremsesystemer, elektroniske fartpilotsystemer og
elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere
oplysninger, skal du kontakte producenten af køretøjet eller
af det udstyr, der er tilføjet, eller producentens repræsentant.

Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller
installere den i et køretøj. Forkert installation eller
vedligeholdelse kan være farlig og kan medføre, at eventuelle
garantier på enheden bortfalder. Kontroller regelmæssigt, at
alt udstyr i form af trådløse enheder i bilen er monteret og
fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige
væsker, gasarter og eksplosive materialer i samme rum som
enheden, dens dele og ekstraudstyr. I biler, der er udstyret
med airbag, pustes airbaggen op med stor kraft. Anbring ingen

genstande, herunder fastmonteret og bærbart trådløst udstyr,
i området lige over en airbag eller i det område, hvor en airbag
bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres korrekt
i bilen, kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag
pustes op.

Det er forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid
enheden, inden du går ombord i et fly. Anvendelse af trådløse
teleenheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets
instrumenter, give anledning til forstyrrelser på
mobiltelefonnettet og kan være ulovlig.

Potentielt eksplosive omgivelser

Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg
alle regler og anvisninger. Potentielt eksplosive omgivelser
omfatter områder, hvor det normalt tilrådes at slukke for
køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan medføre
en livsfarlig brand eller eksplosion. Sluk for enheden, når der
tankes brændstof, som f.eks. i nærheden af benzinpumper på
servicestationer. Overhold regler om brug af radioudstyr på
brændstofdepoter, -lagre og -distributionsområder, kemiske
virksomheder, eller hvor der finder sprængninger sted. Der er
ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og
brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Disse områder
omfatter f.eks. bildækket på færger, kemikalietransport
og depotfaciliteter til kemikalier og områder, hvor luften
indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder korn,
støv og metalstøv. Du bør se manualen til din bil vedr. brug af
gasbrændstoffer (f.eks. propan eller butan) for at sikre,
at enheden kan bruges i nærheden uden at skabe
farlige situationer.

background image

Yderligere sikkerhedsoplysninger

139

Nødopkald

Vigtigt! Trådløse telefoner, herunder denne enhed,

fungerer ved hjælp af radiosignaler, trådløse netværk, det faste
telefonnet og brugerprogrammerede funktioner. Der kan
derfor ikke garanteres forbindelse under alle forhold. Stol
aldrig alene på trådløse enheder til vigtig kommunikation,
såsom ved ulykkestilfælde.

Sådan foretages et nødopkald:

1

Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller,
at der er tilstrækkelig signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med
et gyldigt SIM-kort, som er indsat korrekt.

2

Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange
for at rydde skærmen og gøre enheden klar til opkald.

3

Indtast det officielle alarmnummer for den aktuelle
placering. Alarmnumre varierer fra sted til sted.

4

Tryk på opkaldstasten.

Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først
deaktivere disse funktioner, før du kan foretage et nødopkald.
Hvis enheden er indstillet til profilerne Offline eller Fly, skal du
skifte profil for at aktivere telefonfunktionen, før du kan
foretage et nødopkald. Se i denne vejledning, eller kontakt din
tjenesteudbyder, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige
oplysninger så præcist som muligt. Den trådløse enhed kan
være det eneste kommunikationsmiddel på et ulykkessted.
Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.

Oplysninger om certificering (SAR)

Denne mobilenhed overholder retningslinjerne vedrørende
radiobølger.

Mobilenheden er en radiosender og -modtager. Den er
konstrueret, så de eksponeringsgrænser for radiobølger, som
anbefales i de internationale retningslinjer, ikke overskrides.
Retningslinjerne er udviklet af den uafhængige videnskabelige
organisation ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer, som
har til hensigt at sikre alle personers sikkerhed uanset alder
og helbredstilstand.

Eksponeringsretningslinjerne for mobilenheder anvender
en måleenhed, der kaldes SAR (Specific Absorption Rate).
Den SAR-grænse, der er angivet i ICNIRP-retningslinjerne,
er 2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram væv.
Tests for SAR udføres med standarddriftspositionerne, hvor
enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle
testede frekvensbånd. Det faktiske SAR-niveau for en enhed,
som er i brug, kan være under maksimumværdien, da enheden
er konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig
for at få forbindelse til netværket. Dette niveau ændrer sig
i forhold til en række faktorer, f.eks. hvor tæt du er på en
netværksantennemast. Den højeste SAR-værdi i henhold
til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret
er 1,15 W/kg.

Brugen af tilbehør og ekstraudstyr til enheden kan resultere
i forskellige SAR-værdier. SAR-værdier kan variere, afhængigt
af nationale rapporterings- og testkrav samt netværksbåndet.
Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger under
produktoplysningerne på www.nokia.com.

background image

140